ØJET FORTÆLLER, NÅR DET ER RIGTIGT — interview med kvinden bag Glyptotekets farver
Der findes mange hvide vægge, der danner baggrund for berømte kunstværker, men på de største museer er farvede vægge nærmest blevet standard. Og hvilke farver! Farvehandlere, interiørmagasiner og stylister arbejder hårdt for at ramme samme uforglemmelige nuancer af storhed, som er resultatet af måneder og års overvejelser, konsultationer, farveblandinger og tests. Men hvem vælger de farver? Yvon har besøgt Glyptoteket i København, sammen med farvesætter og kvinden bag museets meget roste farver, Camilla Schutzmann.
Vil du kort forklare, hvad jobbet som farvesætter indebærer?
– Det handler om at understøtte et udtryk eller en stemning i et rum eller en bygning ved brug af farver. Farverne bruges på denne måde til at fortælle en bestemt historie, så man forstår, hvad bygningen eller rummets hensigt eller funktion er.
Hvordan har du arbejdet dig hen mod det fag?
– Jeg har aldrig bestemt mig for, at jeg skulle arbejde med farver i historiske bygninger. Det er noget, som er opstået af sig selv. Under mine studier på Danmarks Design Skole (som i dag hedder Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering) havde vi tegneundervisning på Thorvaldsens Museum. Derinde opstod min interesse for ornamentik, mønstre og anvendelse af farver. Jeg blev fascineret af dekorationerne og farverne, som har sine rødder i antikken, og ikke mindst fra udgravninger i Pompeji. Jeg endte med at studere romersk arkitektur og afsluttede mit studie i Rom på Det Danske Akademi. I Rom mødte jeg Glyptotekets museumsinspektør, Mette Moltesen, som så mit arbejde og herefter startede et tre år langt samarbejde omkring farvesætningen af Glyptotekets 20.000 kvm.
Der er mange miljømæssige faktorer, der spiller ind, og som der skal tages højde for; smuds, fugt, indeklima, kondens og luftforurening. Det er ikke bare et smut ned til den nærmeste farvehandler og pege på farvekortet.
Tre år er lang tid! Hvilke udfordringer var der undervejs i sådan en lang proces?
Jeg har i hvert fald lært vigtigheden af et godt samarbejde mellem maler og farvekonsulent. Mit arbejde omkring valg af farver, kredsede til at starte med omkring studier af bygningens historie, arkitektur og udstillede værker. Herefter arbejdede jeg med et ønske om at skabe harmoni mellem vægge, gulve og dagslys. Og så kom arbejdet med, at overfladerne skulle have den helt rigtige karakter, og se velholdte ud i mange år frem. Det var her samarbejdet med maleren fik stor betydning. Jeg vil nærmest sige, at det har været afgørende for resultatet. Der er mange miljømæssige faktorer, der spiller ind, og som der skal tages højde for; smuds, fugt, indeklima, kondens og luftforurening. Det er ikke bare et smut ned til den nærmeste farvehandler og pege på farvekortet. Vi endte med at tage til Tyskland for at få blandet den helt rigtige indemaling i de ønskede toner.
Hvordan bruger du din sans for farvekombinationer?
– Farver kan komplimentere og give kontrast, både i lys og kulør. Der er mange teknikker. Men om det bliver godt, det er en fornemmelse. Ligesom en kok ved, når smagen er rigtig. Jeg kan godt starte forfra mange gange indtil det er rigtigt – og øjet fortæller, når det er rigtigt.
Hvilke spørgsmål stiller du dig selv, når du farvesætter?
– Der er altid to spørgsmål, jeg stiller mig selv: Hvad er det, vi vil fortælle? Hvad er det, der er vigtigt? I en designproces må man gøre den samme ting om mange gange, for at tage de overflødige lag af. Man skal ind til kernen, så det står klart, hvad man vil vise med farvene. Når man arbejder med historiske bygninger, kan man ikke bare sige, at det ser pænt ud med en bestemt farve. Man skal tage konteksten med ind, bygningens alder, oprindelige funktion, nuværende brug. Og min opgave er at få det hele til at hænge sammen. Eksempelvis på Øregaard Museum er hele stueetagen i originale farver, mens udstillingsrummene på første sal er gråtoner. Gæsterne må ikke være i tvivl om, hvad de oplever.
Hvordan har du det med trendfarver, og hvilke farver oplever du hitter lige nu – her i Danmark?
– Jeg er lige flyttet til Danmark efter ti år i London. Så hvis jeg må svare på en anden måde. Vi er nordiske og har en stærk kultur, og det kan ses. Det skyldes nok det skandinaviske lys og vores sans for enkelhed. Danskere er dygtige til at farvesætte selv, og der findes rigtige mange smukke, harmoniske hjem. Der er sket meget på de ti år, jeg har været væk. København er under stor udvikling, og det er en by med liv og personlighed. Det er klart, at mode og bolig følges ad, og det er en fornøjelse at se, hvordan Le Corbusiers farver er ved at snige sig ind i både tøjet og interiøret.
Hvis du frit kunne vælge en bygning at farvesætte, hvilken skulle det så være?
– Jeg har lige farvesat Westminister Firestation i London. Jeg ved nu alt om brandstationer fra 1850-1890 i London. Jeg havde aldrig troet, at det ville være så interessant en opgave. Fra at være en brandstation og til i dag at blive lavet til luksuslejligheder. En meget symbolsk bygning, da man i gamle dage betalte for at få slukket sin brand. Folkets offentlige brandstationer blev i midten af 1800-tallet et symbol på, at man respekterede ”folket” ved at slukke deres brande og give dem sikkerhed og tryghed. For nylig blev mange brandstationer nedlagt og solgt. Min opgave var at holde bygningshistorien intakt og samtidigt bringe nyt liv til bygningen. Jeg vil helst ”genopfarvesætte” bygninger med interessante historiske tidsperioder. Det er fantastisk at bringe en oprindelig historie tilbage til sit originale interiør.
Hvad kan du personligt bedst lide at investere (tid, penge, energi etc.) i?
– Jeg har brugt meget tid på penge, som har kostet en masse energi. I dag vil jeg bruge pengene på at få tid til positiv energi.
Hvad skal der til, før du føler dig hjemme et sted? Og kan du nævne nogle destinationer, som du holder særligt af?
– London som by er “hjemme” for mig, eftersom jeg har boet der i ti år. Men et hjem skal man føle tryghed i, og det kan man få på mange måder. Jeg er tryg med mine bøger omkring mig.
Et af de steder som jeg elsker at vende tilbage til er byen Sintra 30 min. fra Lissabon i Portugal, men jeg vil også nævne følgende:
– Sky Road, Clifden i Irland. Nok den smukkeste køretur.
– Grand Hotel Spa i Stockholm.
– Skønne cocktails på The Langham Hotel i London.
– Victoria & Albert Museum i London bliver jeg aldrig træt af.
– Fiskmarkadurinn – The Fish Market i Reykjavík. Maden er fantastisk!
Er der en rutine, en tankegang eller en vane som du har fralagt dig eller tillagt dig, og som dermed har forbedret dit liv indenfor de sidste fem år?
– En tankegang. Set baglæns i tiden, må mit svar blive, at jeg tror man skal passe på ikke at fastlægge sig og sætte for mange begrænsninger i sit liv, om hvem man er, og hvad man vil med sin tilværelse. Livet er i konstant udvikling. Det er de små påvirkninger, som i sidste ende former en. Det er nemmere, når man ikke lader sig begrænse, men accepterer forandring. På den måde kan de ting som vi tror er fiaskoer blive til styrker.
– En vane. Hver dag skal jeg sige noget ordentligt eller gøre noget for nogen, som jeg ikke kender. Det er vigtigt, da det handler om uselviskhed. Det skal komme fra hjertet og være ment. Ellers må det vente til næste dag. Det kan være et kompliment, en hjælpsomhed, en morsomhed. Den vane har haft en fantastisk påvirkning… ikke mindst på mig selv.
Hvilken nulevende person beundrer du mest?
– Jeg har ikke en bestemt person, men jeg lytter til mange udsagn. Af det sætter jeg selv sammen, hvad jeg har brug for, og hvad giver mening. Jeg tror, vi har en tid nu med gigantisk hurtig udvikling og samtidig meget forvirring. Der er en usagt angst rundt omkring os. Det er ikke unormalt, at man bliver sig selv nærmest, og historisk set er det også der samfund står i mest fare for opbrud. Vi er ikke truet på nogen måder, men vi mister idéen om, hvad vi vil, og hvem vi er. Jeg tror, vi er nødt til at læse lidt flere historiebøger igen, for vi har al erfaringen lige der.
Hvilken bog eller hvilket kunstværk har haft størst indflydelse på dit liv?
– Jeg har mange bøger, rigtig mange, og jeg elsker mine bøger. De er vigtige alle sammen. Men jeg læser mest faglitteratur. Et af de kunstværker, som altid kommer tilbage til mig i min hukommelse er Nike fra Samothrake, der er lavet ca. 200 år f.Kr. i antikkens Grækenland. Skulpturen forestiller den græske mytologis sejrsgudinde Nike, og er udstillet på kunstmuseet Louvre i Paris. En bevinget sejrsgudinde i bevægelse og dramatisk i sin fysiske styrke. Intet er overflødigt. Hun har en overjordisk kvindelighed, ophævet og bevidst.



_
Tekst: Mette Bonavent
Foto: Maja Hahne Regild
Tak til Glyptoteket for lån af location
RELATEREDE ARTIKLER
SUITE DREAMS
Santa Clara 1728, Lissabon
PELSHANDLERENS DATTER
Interview med buntmager Pia Christensen
STUDIO VISIT
Interview med Louise Breyen
PEGGY
Peggy Guggenheim. Hvad hun gjorde, og…