For kunst-entusiaster er udstillingen Vogue Like a Painting en sjov jagt på forbindelser mellem modefotografierne og kunsthistorien. Nogle fotografer har brugt referencer til forskellige perioder i malerkunsten, og så er der dem, der har søgt en direkte imitation af ikoniske værker. Erwin Blumenfeld og Erwind Olaf har hver lavet deres version af Johannes Vermeers Girl with a Pearl Earring. Camilla Akrans har fotograferet Claudia Schiffer, der poserer ved et vindue ligesom Edward Hoppers City Sunlight. Og Peter Lindbergh har genskabt Nicolas Poussins A Dance to the Music of Time med modeller klædt i kjoler i samme stil som Edgar Degas Ballet Dancers in the Wings.

Jeg blev bedt om at gennemgå mine billeder til en Dior-modebog, som de samlede sammen til. Men jeg vidste ikke, hvilke kjoler der var Diors.

For den tyske fotograf Horst P Horst, som også er repræsenteret på udstillingen, var moden altid sekundær i forhold til det endelige billede. Som Horst fortalte New York Times i 1988: “Jeg blev bedt om at gennemgå mine billeder til en Dior-modebog, som de samlede sammen til. Men jeg vidste ikke, hvilke kjoler der var Diors.” Horst har fat i essensen af, hvorfor modefotografiet fortjener sin plads på kunstmuseet. Det handler ikke om mode – i hvert fald ikke i den forstand at vise tøj eller tilbehør. Modefotografiets historie er en guldmine af stil, inspiration, leg, undersøgelser og æstetik. Og så er den også en flirt med kunsten. En flirt som udstillingen Vogue Like a Painting tager sit afsæt i.

Debra Smith fra Condé Nast er kuratoren bag, og det var hende Thyssen-Bornemisza Museum i Madrid kontaktede med planer om en udstilling med modens fotografier. Med Vogue som et maleri som det overordnede tema, har Debra Smith og hendes team dykket grundigt ned i Vogues arkiver, og gennem mere end 60 ikoniske værker af 28 fotografer viser Vogue Like a Painting os, hvordan modefotografernes arbejde kun marginalt er relateret til salg af tøj, og i stedet trækker på og bidrager til kunsthistoriens uudtømmelige billedbank.

Siden 1909, hvor Condé Montrose Nast købte Vogue, har magasinet været et fyrtårn for det moderne fotografi. Condé Montrose Nast transformerede Vogue med sin vision om at hyre talentfulde billedkunstnere og fotografer til at illustrere magasinet med en stiliseret elegance og kompositioner man ikke så i andre udgivelser. I 1932 erstattede Vogue de håndtegnede illustrationer på forsiden med fotografier, og op gennem 30’erne og 40’erne så man, hvordan moden blev mere tilgængelig for et bredere publikum og magasinernes indflydelse voksede. Modefotografiet havde et tæt forhold til kunsten i denne periode, og det var især Vogue der hyldede denne romance.

For mange står Edward Steichen som grundlæggeren af det moderne modefotografi, og selvom han ikke opfandt det, så formede han det som ingen anden. Steichen var både galleriejer og kunstmaler, inden han kastede sig over modefotografiet, og hans fotografier passer i den grad ind under temaet Vogue som et maleri med sine stramme kompositioner, lys og skygge. Også Paolo Roversi, Cecil Beaton og Tim Walker er med rette repræsenteret på udstillingen, som også er blevet suppleret med nye værker af f.eks. Harley Weir, der med sit værk genkalder billeder af kunsterparret Christo og Jeanne-Claudes indpakkede bygninger.

Udstillingen blev vist på Gl Strand i 2018.

Likeapainting.vogue.es

Tekst: Mette Bonavent
Foto: Erwind Olaf, Vogue NL 06, 2013. ©Erwin Olaf / Kong Gallery + Camilla Akrans, A Single Woman, 2010. ©Camilla Akrans + Peter Lindbergh, One Enchanted Evening (Aymeline Valade, Bette Franke, Elza Liujendijk and Zuzanna Bijoch), 2012. ©Peter Lindbergh Studio, Paris /Gargosian Gallery