Er kunsten et naturligt kald, eller hvordan blev den din levevej?                  

– Jeg husker ikke hvordan, men jeg startede tidligt med at lave collager som barn og blev sådan set ved med det. På et tidspunkt var det tid til at tage valget og gå linen ud. Det som i starten føltes som en famlen er i kraft af investering af tid, tanker og standhaftighed sidenhen blevet til kunsten som en levevej.

Er der et specifikt budskab, du forsøger at viderebringe gennem din kunst?

– Budskabet afhænger helt af, hvilket territorium jeg befinder mig i forud for mit arbejde. 

Du har tidligere været meget optaget af kønspolitiske/feministiske temaer i din kunst –  i en tid hvor me-too bevægelsen får meget spalteplads, hvor befinder din egen kunst sig i dag?

– Hvis du sælger har du magt, men den magt og succes giver dig ikke et frikort til at være et dumt svin. I så fald er din succes uklædelig, og din malkning af den magt du har opnået afstumpet og amatøragtig. Da jeg var studerende på kunstakademiet i Amsterdam, fik jeg ofte positive bemærkninger om, at jeg malede som en mand. Jeg forstod ikke, at det skulle være et kompliment nødvendigvis. Når mandlige medstuderende lavede værker med en udtalt følsomhed blev det hyldet som en kvalitet, mens det blev talt ned til at være et svagt og indlysende greb hos en kvindelig medstuderende. Det var så unfair. Se dig omkring, der er rigtig meget, der er unfair, hvis du både er kvinde og kunstner, også selvom du måtte være ferm og pissedygtig. Jeg fortsætter i mit spor, der under visuelle og formelle rebusser er subtilt feministisk orienteret. 

Du opererer i flere forskellige medier; collage, broderi, neonrelieffer, maleri osv. Hvor har du det bedst og føler du kommer tydeligst igennem? 

– Jeg tænker allermest i et samlet visuelt rum, når det gælder en udstilling og arbejder i en art ‘rummets collage’. Sagt med andre ord arbejder jeg med forskellige typer af værker, der spreder sig i en visuel tankerække, hvor de i forskellige dimensioner komplimenterer og ræsonnerer. Enhver udstilling er sit eget rum, lidt ligesom en forelskelse eller et mareridt. Og enhver udstilling er sin egen scene. Forskellige medier kan hver deres og har bestemte kvaliteter, jeg benytter mig af. Derfra opbygger jeg en samlet krop med flere årer.

Kunst er generøs og skaber rum, også til din egen tvivl. Er du fedtet med dig selv, så er det dét, der optages i, og det sparker dig bagud. På den måde kan du ikke være uigennemsigtig, gemme dig og blot være mekanisk med det her. I princippet kan du som kunstner lave lige, hvad du vil. Men det handler rigtig meget om, hvordan du gør det. De valg du tager, de greb du benytter, de fjer du måtte låne, de spejler oftest hvor og hvem du er, når man kradser en smule i overfladen og ser ind bag lærredet.

Hvad inspirerer dig i dit arbejde med kunsten?

– 
Inspiration er en tilstand, et lydspor, et billede, en tekst, en længsel. Men allermest en indre ting for mig. Nogle forestiller sig inspiration som en udefrakommende pil, man bliver ramt af. Men et af de bedste råd jeg har fået er, ‘at tage udgangspunkt i min egen stue’. Det vil sige, at uanset hvad du gør, så bliv i dit nærvær, for de første bevægelser ligger hos dig selv. Den tanke passer mig godt. Hvad er du optaget af, hvad aftegnes du af, hvem er du? Gør det solidt og gør det uforbeholdent. Så er alt andet det måtte medføre, larm eller mangel på larm, ligegyldigt.

Jeg kommer fra en baggrund med et næsten galaktisk mantra, der lyder, at man ikke gør noget halvhjertet. Jeg kan inkludere især kvinderne i min familie i en såkaldt beundring. De aftager ikke i styrke eller mister stamina af modstand eller af udfordringer i livet.

Har du menneskelige forbilleder, som du beundrer, fordi de gør sig ekstra umage?


– Jeg kommer fra en baggrund med et næsten galaktisk mantra, der lyder, at man ikke gør noget halvhjertet. Jeg kan inkludere især kvinderne i min familie i en såkaldt beundring. De aftager ikke i styrke eller mister stamina af modstand eller af udfordringer i livet. Og de tager deres skæbner på sig med dignitet. Det er en genial og blændende overlevelsesevne.

Har kunsten eller et specifikt værk nogensinde bragt dig et sted hen følelsesmæssigt som du ikke allerede kendte?

– Jeg undgår overlagt at lytte til noget af den mellemøstlige musik, for at det ikke tager mig derhen, hvor jeg kammer over af orientalsk melankoli.

Vi er her alle for en stund. Hvordan optimerer man sit liv i dine øjne?

– Værn om autenticitet og nobelhed og vær chic på et menneskeligt plan.

Tekinoktay.dk

_

Tekst: Maja Hahne Regild
Portrætfoto:  Noam Griegst